onsdag den 21. september 2011

Nu har vi leget lærer de sidste par uger og det har været en noget speciel oplevelse at få lov til at følge dagene i en kinesisk børnehave. Den første rigtig skoledag skulle vi opføre et labert show til tonerne fra Rene Dif og Aqua Lene, børnene var glade, lærerne klappede febrilsk i hænderne. Det var en succes. Senere på ugen var der happy teachers day, det klart... hvor vi også skulle opføre et show til en noget fin middag hvor hele staben var samlet. Vi opførte ´let i be´, knap så stor en succes, vi var vist ikke fjollede og hvide nok -  og så manglede vi selvfølgelig også Rene Dif.

Mandag d. 12 fejrer de kære kines autum day/mooncake day. Det er noget med en fe og en kanin der bor på månen og laver kage... ingen ved det, ingen magter at spørge til det.
Men hvor om alting er var Niels, Amailie og jeg et smut hjemme hos min lærer fra babyclass for at lave dumplings. Hele konceptet mindede på sin vis om når vi i Danmark samles for at lave konfekt. Det var en hyggelig, akavet og underlig dag. Vi var glade for at komme hjem og opleve kineserne bag facade og de var glade for at have hvide venner, så det var jo en win-win situation.  Efter vi havde lavet dumplings havde vi to valgmuligheder: ”you can go play with my child” eller ”you rest now”. Niels tog den sidste, mens Amalie og jeg legede med ungen.
Godt nok arbejder jeg i en børnehave, men det er langt fra en dansk børnehave (thi de har undervisning) men normerne og mentaliteten er ikke overraskende også en del anderledes.    
En af børnene havde fødselsdag forleden dag og hurra for det. Han havde som et hvert dansk barn en lækker kage med. Han blev placeret på en stol ved et bord med den meget flotte kage foran sig, som der af uvisse årsager havde været mus i... Børnene blev sendt op i hold for at få taget billeder med ham, da kage skulle skæres skar hun to kæmpe stykker. Lærene gik derefter rundt og madede børnene med én bid af kage, mens fødselsdagsbarnet heldigvis fik et stykke af sin egen kage. Af uvisse årsager var det mig der fik det største stykke..

I den anden klasse var der krise i går, da en af børnene ikke havde rørt sin eftermiddagsmad. Læreren gav børnene en reprimande om at man skal huske at spise op, hvorefter hun gik i krig med detektiv arbejdet. Hvem var skurken? Hun udspurgte en stor del af børnene, som med frygte i øjne benægtede. Da det ikke virkede, hev hun de suspekte børn hvorefter hun lugtede til deres ånde og tjekkede deres fingre. Men den var sku go nok, de havde alle spist. Skurken blev desværre aldrig fundet og undervisningen forsatte efter et mindre sidespring på 20 min. GO CHINA. 

søndag den 28. august 2011

kinesere... hao wahr!

Hold da maule, det her land er fantastisk underholdene! Så snart man forlader lejligheden sker der noget spændende. Selv en cykeltur er en oplevelse i sig selv. Trafikregler er åbenbart overvurderet, så her kommer jeg... Hvis man ikke har set mig, holder jeg bare hornet i bund, så skal de nok se mig. Sådan tænker alle kinesere, så i kan forstille jer at det er et kæmpe kaos.

tirsdag den 23. august 2011

Tianjin at last!


Hej alle derhjemme.

Endelig kom vi frem, og efter 9 timer i fly og en tidsforskel på 6 timer var vi alle ramt af en smule jetlag. Fredag aften skulle vi ud og spise sammen med Sunny, vores engelsk talende kontaktperson, og hr. Wang viceinspektøren på skole. Dagen efter fik vi ordnet en del praktisk, såsom at få udleveret cykler og se skole. Der vi fik også lov til at møde Lao bai, skoleinspektøren. Han taler ikke et ord engelsk og er en meget respekteret mand, så vi havde selvfølgelig taget en gave med... gammel dansk. :)

Vores lejlighed er super fin, og som grupper fungere vi allerede nu rigtig godt. Det sker så fantastisk meget på frygtelig kort tid, jeg har faktisk slet ikke tid til at blogge. Men jeg vil selvfølgelig lige give en melding når jeg kan. Pas på jeg selv. Zai jian.

søndag den 14. august 2011

Whup whup whup...

Så er der kun 4 dage til afrejse, og nervøsiteten er ved at nærme sig. Jeg kommer til at savne alle de dejlige mennesker i det kære danmark, men glæder mig til at møde nye mennesker med andre traditioner, normer og religion. China here we come!